Returnering
Sådan returnerer du dine varer
Hos Solspiren.dk har du som forbruger 14 dages fortrydelsesret, når du handler hos os.
Fortrydelsesfristen udløber 14 dage efter den dag, du modtog din vare – eller den sidste vare i din ordre, hvis du har bestilt flere forskellige varer i én ordre.
Det betyder, at du har 14 dage fra modtagelsen til at give os besked om, at du ønsker at fortryde dit køb.
Dette gøres ved at sende en mail til kontakt@solspiren.dk.
Når du har meddelt os, at du ønsker at fortryde dit køb, har du yderligere 14 dage til at sende varen retur.
Du betaler selv for returneringen, og du hæfter, hvis varen beskadiges under transporten. Sørg derfor for at emballere varen forsvarligt og kun anvende én korrekt mærket label på pakken.
Vi anbefaler, at du læser vores betingelser for returnering, og at du benytter vores returportal til køb af returlabel.
Returnering
Du skal sende varen retur til os hurtigst muligt og senest 14 dage efter, at du har meddelt os, at du ønsker at fortryde dit køb. Du afholder selv fragtomkostningerne ved returneringen og bærer risikoen for varen, indtil den er leveret til os. Du kan bruge vores returportal https://return.shipmondo.com/solspiren – det er både nemt og hurtigt. Bemærk, at alle dele af en vare skal returneres. Hvis der fx fulgte et gratis produkt med i købet, skal dette også sendes retur.
Korrekt emballering
Det er kundens ansvar at sikre, at returpakken overholder transportørens krav til systemkonforme pakker. Dette betyder, at pakken skal være korrekt emballeret og fuldstændigt dækket af godkendt materiale (pap, plast, kraftig folie eller flamingo).
Hvis emballagen ikke lever op til transportørens krav, kan der pålægges ekstra gebyrer. Eventuelle ekstraomkostninger, som Solspiren.dk bliver pålagt af transportøren på grund af mangelfuld emballering, vil blive viderefaktureret til kunden.
Er du i tvivl om korrekt emballering, er du altid velkommen til at kontakte os for vejledning.
Fortrydelse af en del af købet
Har du købt flere varer, kan du godt returnere én eller flere af dem – også selvom de er købt i samme ordre. Bemærk dog, at fragtomkostningerne ikke refunderes, hvis du kun fortryder en del af ordren.
Ikke-afhentede pakker
Hvis du ikke afhenter din pakke i pakkeshoppen inden for den gældende tidsfrist (typisk 7 dage), returneres den automatisk til os.
Når vi modtager en uafhentet pakke, forbeholder Solspiren.dk sig retten til at opkræve de reelle omkostninger for returfragten.
Hvis du herefter ønsker at annullere ordren i henhold til fortrydelsesretten, vil fragtomkostningerne blive fratrukket det beløb, du får refunderet. Ønsker du i stedet, at pakken skal fremsendes igen, kan vi sende den på ny mod betaling af almindeligt fragtgebyr.
Varens stand ved returnering
Vi anbefaler, at du returnerer varen i original emballage. Hvis emballagen mangler eller varen har været brugt, kan det medføre en værdiforringelse, som kan reducere det beløb, du får refunderet. Du hæfter for eventuel forringelse af varens værdi. Værdiforringelsen fastsættes af Solspiren.dk, som vil dokumentere den, hvis det er tilfældet.
Tilbagebetaling af købsbeløbet
Når vi har modtaget din returvare, refunderer vi det beløb, du har betalt – dog med fradrag for eventuel værdiforringelse. Hvis du har benyttet din fortrydelsesret, refunderer vi også eventuelle leveringsomkostninger (dog ikke ekstraomkostninger ved valg af en dyrere fragtmetode end vores standardlevering).
Tilbagebetalingen sker senest 14 dage efter, at vi har modtaget meddelelse om din fortrydelse – dog kan vi tilbageholde tilbagebetalingen, indtil varen er modtaget, eller du har dokumenteret, at den er sendt retur. Refunderingen sker med samme betalingsmiddel, som du brugte ved købet, medmindre andet er aftalt.
Returadresse
Solspiren.dk
c/o K.N.A.P. Anemonevej 11, 3600 Frederikssund
Vi modtager ikke pakker uden omdeling eller pakker sendt pr. efterkrav.